Indledning
Aktuelt så kommer den pt. største fare i vintersædsmarkerne krybende = snegle!!
Det kan godt ske at jordoverfladen virker fin og tør om dagen, men om natten kan det være en helt anderledes slimet oplevelse!!
I løbet af den foregående vækstsæson og navnlig i den lidt fugtige juni/juli periode blev der observeret rigtig mange snegle i afgrøderne. I det fugtige “regnskovsmiljø” blandt grønne stængler og blade kunne rapsmarkerne være helt levende af primært agersnegle. Men også i almindelige kornmark kunne let findes snegle. I vårbyg og ikke mindst hvor der samtidig er græs (enten til frø eller som ukrudt) i bunden er der også ekstra gode forhold hvor de kan trives, formere sig og lægge æg!
En snegl er tvekønnet og har derfor en høj opformeringsrate. Allerede efter ca 45 dage er de unge snegle kønsmodne. Hver snegl lægger mellem 200 og 400 æg. Selv ved 95% ødelæggelse af æggene (udtøring, fjender, etc.) kan et snegle par efter 2 generationer producere næsten 3000 efterkommere.
Aktuelt
Med høj jordfugt og stadig relativ pæn jordtemperatur bør alle vintersædsmarker spire hurtigt frem hvis bare såbedet er nogenlunde i orden. Hvis den spirer uens eller slet ikke, er der dog noget galt og netop i kornafgrøder kan forklaringen skyldes agersnegle som æder kernerne under jorden. Kimplanten når således aldrig at spire frem og sneglen kan leve uden at røbe sig fra sit skjul.På foto ses den tomme skal af hvedekerne som er udhulet af en snegl!
Snegle forefindes både i det pløjede og det pløjefri. Ofte er det de foregående faktorer der afgør sneglenes mulighed for at trives. I år har perioden under/efter høst været fugtig og yderlig har der pga. det sene høsttidspunkt ikke været tid til megen jordbehandling eller effektiv brydning af “den grønne bro” før etablering af ny afgrøde. Der er både helt små snegle som er nyklækket og som var æg for 3-4 uger siden. Samtidig er der større snegle som kan gemme sig i dybden (op til 1 m) hvis det bliver for tørt og godt på overfladen. Pløjning er derfor ikke nogen udryddelses-kur mod snegle, men kan ofte resultere i en forsinkelse af angreb indtil de nedpløjede snegle igen finder frem til jordoverfladen eller lige under.
Som billedet viser, kan et enkelt blad bære vægten af en lille snegl. Der er forskel på de enkelte snegles appetit i forhold til deres vægt.
Figur 1 viser antallet af hvedeplanter fortæret på syv dage afhængig af sneglens vægt. Den almindelige agersnegl (Deroceras reticulatum) er markeret med den øverste kurve (lyseblå).
Modsat raps er plantetallet i vintersæden noget højere og eksempelvis i hvede er der både 2-300 (eller flere) planter pr kvadratmeter. Så fordi der forsvinder et par enkelte er ikke nogen katastrofe Hvede (og rug) kan ofte genvinde kraft og danne nye skud.
Observer
Som beskrevet i forrige afsnit skal der holdes øje med afgnavne blade. Kornblade raspes på langs inden spidsen ædes helt væk. Snegle kan også tynde voldsomt ud i græs – og/eller kløverudlæg!
Det er også tydeligt at se sneglens slimspor når denne indtørrer til en tynd gennemsigtig film som skiller sig ud på jord og planter. Normalt bevæger sneglen sig ikke langt så længe der er føde, men man skal ikke undervurdere dens evne til at flytte sig. En almindelig agersnegl kan tilbagelægge 20 til 50 meter om dagen.
Kig efter snegle hvor der er fugt. Om morgenen eller efter regn og overfladen + planter er fugtige kan snegle let observeres direkte mens de kravler ind og de foretrækker at bevæge sig frit om natten hvor de ikke udsættes for direkte UV-lys. Op ad dagen og når jordoverfladen tørrer ud søger de mod sprækker, under jordknolde og sten eller gemmer sig i planterester. Løft forsigtigt og kig efter fugtige “snot-klatter” som er snegle der ofte ruller sig lidt sammen.
Sneglefælder kan næppe udrydde en bestand men er blot en hjælp til lettere at få en ide om antallet af snegle i marken. Tag en plade, tagsten, en fugtig sæk, et stykke plastik eller andet og læg det direkte på jorden. Det skal holdes nede så det ikke blæser væk og der er kontakt med jorden så fugten bevares. Det skal dog ikke presses hårde ned ind at snegle forholdsvis frit kan vandre ind. For at “holde på dem” kan evt. strøes lidt korn, havregryn el. lign i blanding med lidt sneglekorn. Som tillokkende middel på agersnegle gælder det samme som for dræbersnegle at øl har en tiltrækkende effekt.
En flok måger i marken kan også være en sikker indikator på at der er snegle. Godt nok ædes de af fugle som dermed er nyttedyr på flere måder. Svære er det at tælle løbebiller og pindsvin som også nyder godt af snegle og tilhører gruppen af naturlige fjender.
Bekæmpelse
Eneste godkendte sneglebekæmpelsesmiddel i Danmark er det aktive stof Jern-III-fosfat som forhandles i diverse produkter som sneglekorn (Sluxx, Ferramol m.fl.). Det indeholder ikke noget decideret lokkemiddel og derfor er det vigtigt at det spredes så jævnt som muligt. Man taler ofte om kg/ha men ligeså vigtigt er det at spredningen er ensartet i antal korn/m2. Minimum skal der være 20-25 stk/m2 for tilstrækkelig effektivitet. Der er forskel på sneglekornenes holdbarhed, fordi gentagne regnbyger simpelthen opløser dem. Derfor opnås den bedste langtidseffekt ofte ved at sprede flere gange med mellemrum fremfor høj dosis. I praksis er 4-5 kg/ha nok ved forebyggende behandling og moderat angreb.
Alternativ bekæmpelse er afprøvet i forskellig omfang. Der er uden tvivl en negativ sideeffekt på snegle hvis de direkte rammes af flydende gødning eller gylle. Ammonium og et surt miljø er åbenbart ikke behageligt for sneglens slimproduktion.
Lider vintersædsmarken af kobbermangel har kobbersulfat/blåsten en god generende effekt af snegle hvid de vel og mærke rammes direkte. Dvs. der skal køres om natten i fugtig/dugvåd mark , hvor aktiviteten af snegle på jord- og planteoverflade er størst. For at forstærke effekt kan med fordel iblandes flydende gødning (ex. 25 l/ha N-32). (Denne blanding svider raps).
Kalksaltpeter (Kalkstickstoff/calciumnitrat) har i tyske forsøg også vist sig at have en god effekt når 2-300 kg/ha udspredes i tidsrummet 3 uger og senest lige før såning, således at det indarbejdes i jorden. Ved almindelig jordfugtighed nedbrydes kalksaltpeter først til kalk og cyanamid. Sidstnævnte bliver til harmløs nitratkvælstof som optages af planterne, men på sneglene virker det hæmmende på populatioen. I anstrengt rapssædskifte følger en række andre fordele som følge af kalken og dermed påvirkning af jordens pH: mindre risiko for Verticillium og Sklerontina samt nedsat modtagelighed for kålbrok.
I forhold til ovenstående effekt at kalk kan nogenlunde samme hæmmede effekt opnås med udspredning af jordbrugskalk. Det skal dog være en særlig pulver- /småkernet type, således dækningsgraden af jordoverfladen bliver stor.
Til denne sæson er der i kampen mod havrerødsot importeret udsæd som er Deter-bejdset. Herhjemme med det formål at forebygge angreb af lus de første 3-4 uger efter fremspiring. Men i UK lægges der ikke skjul på at Deter-bejdset udsæd også forebygger snegleangreb, hvor der i vintersæd jo kan observeres at selve kernerne ædes/udhules inden fremspiring. På Englandsturen i sommers kunne farmere berette om 6 ugers effekt uden bekymring, men det er også højere koncentration end i DK.
Skriv en kommentar