Overordnet set så ønsker vi at den etablerede vintersæd – inkl. rapsen, klarer sig bedst muligt under de forhold som de næste måneder nu byder. Udgangspunktet for en sikker vækststart efter vinteren, er de bedste, sundeste og mest intakte planter.

Som med kølervæsken på bilen eller traktoren, kan man i nogle tilfælde måle og vente til sidste øjeblik med at hælde ekstra frostvæske på eller køre i frostsikker garage, når kong vinter begynder at vise tænder. De fleste vælger dog at sikre sig at tingene er klargjorte i god tid og det samme gælder for vore marker. Her er vi i de fleste tilfælde nødt til at forsikre os med en behandling af afgrøderne. Kapacitet og farbarhed er afgørende faktorer for rettidig indsats.

Mange faktorer påvirker behov og tilgængeligheden
Igen er der forskellige forhold derude som kan have betydning for hvad der er mest nødvendigt.
Generelt så spiller bor, kobber, mangan, molybdæn, zink og jern en vigtig rolle i opbygning og aktivering af flere enzymer i de forskellige protein-, fedt- og kulhydrat-stofskifteprocesser. Foruden de er vigtige bestanddele i opbygning af cellevægsstruktur og andre vækstområder i planten.
Under særlige forhold kræves en ekstra målrettet indsats med bladgødning af mikronæringsstoffer i efteråret:
➢ Ved lavt indhold i jorden
➢ Ved høje pH i jorden
➢ Under tørke/let udtørrende jord
➢ Ved lave pH i jorden

Der er ikke noget nyt i at mangan, zink og kobber bindes hårdere i jorden når pH-tallet er højt. Det gælder også her i efteråret og specielt opmærksomhed kræves ved nylig tilført kalk, NovoGro etc.
Ved meget lave pH-værdier er det i stedet bl.a. molybdæn som fikseres i jorden og dermed er svært optageligt for planten. Specielt raps har et behov som skal dækkes ind her i efteråret. Ellers kan observeres planter med molybdænmangel som er synligt med deforme ”ske-formet-blade”.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at valg at gødningstype tildelt her i efteråret også kan spille ind på tilgængeligheden af både makro- og mikronæringstoffer. Ammoniumholdige gødninger med svovl er gode til at beskytte mod hurtig nitrifiaktion og deraf følgende nitratoptagelse. Lokalt rundt om eksempelvis gødningskorn af svovlsur ammoniak (NS 21-24) opstår et meget surt miljø. Dermed begunstiges tilgængeligheden af fosfor, kobber, mangan og zink på jorde med højt pH/højt naturligt indhold af ”frit kalk”. Omvendt hæmmes optagelsen af bor og molybdæn.

Selvom der nu i områder er faldet lidt nedbør så var hele september tør og det kan det blive igen! Tørke medfører oxidation af mangan, zink og kobber. Disse oxid-forbindelser er ikke vandopløselige og derfor svært optagelige for planten. Bor omdannes ligeledes til borat som er tungtopløseligt. Kendes jordens indhold af bor, bør tilføres flydende bor som badgødning når indholdet i jord er under 0,4-0,6 ppm (i praksis kan det dog være svært at måle jordens korrekte indhold i jordprøve).

På jordtyper med mere end 3% humus eller højt indhold af anden organisk materiale i så-laget, reduceres tilgængeligheden af kobber og zink.

”Gratis” sideeffekt på svampesygdomme
Foruden at sikre den direkte påvirkning af plantens vækst ved tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer, så er der to meget vigtige områder som påvirkes indirekte.

Det første er, den svampebekæmpende sideeffekt, som mange bladgødninger tildeles i form af det rene enkelte næringsprodukt.

mikronaeringsstoffer

Beskyttelse af kulturplanten mod negativ herbicideffekt
Den anden vigtige sideeffekt ved tilstrækkelig forsyning med mikronæringsstoffer er at det hjælper planterne til hurtigere og mere sikker ”afgiftning” af de herbicider de er påvirket af i forbindelse med ukrudtssprøjtningerne i efteråret.

Der kan eksempelvis i marker behandlet med diflufenikan (DFF, Legacy, etc.) observeres hvide pletter på eller dele af blade. Normalt kan afgrøden selv hurtigt afgifte dette aktive stof via nogle enzymprocessor. Men når enzym produktionen er reduceret eksempelvis pga dårlig forsyning med mikronæringsstoffer (kobber, jern, zink og mangan) eller dårlig ”gro-vejr”, så sker afgiftning for langsomt. Dermed forstyrres dannelsen af de naturlige beskyttelseselementer (ex. karotin). Resultatet er disse klorotiske/afbleget pletter som bliver hvide efter lyspåvirkning som følge af at bladet ikke længere er beskyttet mod skadelige UV-stråler. Normalt dannes nye blade og der sker ikke nogen større udbredelse af symptomer og væksten forsætter. Så længe der dannes to nye blade forventes således ikke nogen direkte påvirkning af udbyttet. Det beskadigede plantevæv/blade kan dog være indgangsvej til fakultative parasitsygdomme som sneskimmel, fusarium og trådkølle.

I de marker hvor en opfølgende ukrudtsbehandling er påkrævet nu eller hvor der først nu/senere udføres regulær sen efterårsukrudtsbehandling, er det også vigtigt at tage hensyn til den afgiftnings-mekanisme i planten som er beskrevet ovenfor. Det gælder også for en lang række af andre aktivstoffer. Størst fare for decideret negativ påvirkning af planten er forud for længere periode med frost. Efter en frostnat skal dagstemperaturen overstige +5oC for at der igen kommer aktivitet i herbicid-nedbrydende enzymer. Går planten i permanent ”vinterhi” er der risiko for at skadelige restprodukt af aktivstof forbliver fordelt i planten og dermed resulterer i svag vækststart til foråret med færre/svag skud etc. Lexus tilhører gruppen af SU-midler uden safener, som trods alt er relativ sikker at bruge af hensyn til afgrøden og som bevarer effekt helt ned til -4oC. Omvendt bør man holde igen med ex. prosulfocarb (Boxer) og ALS-hæmmere uden safener (ex. Atlantis) med udsigt til nattefrost.

Ligeledes er vintersæden meget følsom mellem 3-4 bladstadiet hvor den omstiller sig fra kerne til rodforsyning. På dette tidspunkt er det også et relativt lille bladareal planten har til rådighed for direkte optagelse af bladgødskning. Derfor anbefales under alle omstændigheder at anvende produkter som er chelateret hvorved den store del af næringstofferne som rammer jorden forbliver tilgængelige for videre optagelse i planten efterfølgende.

Opsummering og anbefaling

• Jern, mangan, kobber, zink, bor og molybdæn er alle mikronæringsstoffer som indgår i vigtige processer i planten.
• Ved tilstrækkelig forsyning allerede fra efteråret sikres den bedste fitness til at klare vinteren, uanset kulde, tørke og jordens pH.
• Planternes sundhed forbedres da de samme mikronæringstoffer også har en sidegevinst ved indirekte effekt mod diverse svampesygdomme som angriber allerede her i efteråret.
• Planternes robusthed overfor negativ herbicideffekt modvirkes ved en hurtig afgiftning inden vinteren sætter ind.

Den bedste forsikring er i mange tilfælde som udgangspunkt at vælge en bred grundbehandling med balanceret tilførsel af flere mikronæringstoffer i blanding. Dette er også konklusionen af resultater af adskillelige plantesaftanalyser. I særlige tilfælde, kan ekstra dokumenteret behov suppleres med enkeltprodukter. Det kan være ekstra mangan på særlig udsatte steder eller magnesium. Sidstnævnte som magnesiumsulfat/bittersalt/ESPOtop. Både af hensyn til tilgængeligheden (direkte på plante og via jorden) og i forhold til praktisk blandbarhed er chelateret produkter altid at foretrække.

AgroPro anbefaling vintersæd, efterår:
1-2 l/ha HvedeSupport + 2 kg ESPOtop

AgroPro anbefaling raps, efterår:
2 l/ha RapsSupport + 2 kg ESPOtop + 1 l BorSupport

Af Søren Overgaard Schnipper, AgroPro Sjælland