Hvededværgvirus

//Hvededværgvirus

Hvededværgvirus

En ny virussygdom, der let kan forveksles med havrerødsot, er set gentagne gange i vore nabolande, gennem de seneste år. Måske er Danmark og Norge på mystisk vis sluppet fri, eller måske er sygdommen her allerede, og har fået lov at brede sig, uopdaget.

Hvededværgvirus blev først beskrevet i 1961 af Vacke, i den vestlige del af det daværende Tjekkoslovakiet.

Siden er den forekommet i Sverige (så tæt på som i Skåne i 2010), Bulgarien, Ungarn, Frankrig, Tyskland (Slesvig Holsten) og også i Finlands syd og sydvestlige del i 2004.

Virussen udbredes via græsviruscikaden (psammotettix alienus), det er et ganske lille insekt, der som voksen kun er ca. 4 mm lang.

Figur 1, Græsviruscikaden som voksen og som nymfe. Kilde: jordbruksverket.se

Der findes to selvstændige grene af Hvededværgvirussen. En der angriber hvede og en der angriber byg.

Virussen kan medføre store høsttab. Det er ikke unormalt at der ses tab på 10-30%, men tab op til 80-90% er forekommet.

Figur 2, Den er ikke ret stor, Græsviruscikaden. Kilde: biomap.pl

Hvornår og hvordan smittes planterne
Smitten forekommer hovedsageligt om efteråret, men kan også overføres om foråret.

De voksne cikader flyver fra omkringliggende græsmarker til marker med vinterhvede der ligger som enten spildkorn i stubmarker eller som nyligt såede vintersædsmarker i efteråret. Her angribes de sarte kimplanter. Især tidligt såede marker er udsatte.

Figur 3, Efterårssmittede planter før skridning, Kilde: jordbruksverket.se

De inficerede planter vil så enten bukke under allerede i løbet af efteråret/ vinteren, eller være bærere af virussen indtil foråret, hvor de små nyudklækkede nymfer vil spise af dem og herefter overføre sygdommen til naboplanterne.

Angrebene er værst i og omkring sprøjtespor, hvor insekterne lettere kan flyve frit mellem planterne og i det hele taget ser man de kraftigste angreb hvor plantebestanden er tynd.

Reduceret jordbearbejdning giver ujævnheder på grund af stubrester og det er her, angrebene koncentreres.

Figur 4, Billedet viser, hvordan marken er hårdest angrebet af hvededværgvirus, hvor plantebestanden er tynd. Kilde: jordbruksverket.se

Der kan overføres smitte til cikaderne fra rajgræs, rug, havre, triticale og selvfølgelig hvede. Cikaderne overfører ikke smitten til næste generation og smitten opformeres ikke i cikaden. Smitten optages kun fra en allerede smittet plante og herefter kan cikaden så straks videreføre smitten til andre planter. Når nymferne spiser af planterne kan de også smittes og videreføre virussen til andre planter. Da nymfernes aktionsradius ikke er ret stor, vil angrebet ses som små koncentrerede “øer” i marken, hvor planterne har dværgvækst.

Når nymferne bliver til voksne, vingede cikader i juni måned, vil smitten spredes ud i et større område. Både til kornmarker, men også til græs- og brakarealer.

Cikaderne trives bedst i lunt og tørt vejr og er mest aktive ved temperaturer over 15 grader C. Det er også her, man ser den største virusspredning.

Hundegræs, kvikgræs, timothe og engsvingel lader ikke til at være modtagelige for smitte.

Hvilke plantearter rammes
Problemet er størst i hvede, men ved forsøg har man påvist, at samme inficerede cikader kan bringe smitten videre til både hvede og byg, efter at have spist af inficerede marker. De to grene af virussen kan altså bæres videre af samme dyr og smitte flere kornarter.

Smitten kan udover byg og hvede også ramme rug, havre, triticale, visse majssorter og forskellige arter af vilde græsser heriblandt rajgræs.

De hurtigt voksende planter, har lettest ved at klare sig igennem et virusangreb, idet planterne er mest følsomme overfor angreb på 1-bladsstadiet. Tidligt såede planter af langsomt voksende sorter, er hårdest ramt.

Udbredelse af virus i cikaderne
I 2000 og 2001 har man i Midttyskland observeret cikadernes udbredelse og andelen af smittede individer.

Cikaderne blev indfanget i net og fælder og deres smittebæreevne blev testet ved overførsel til testplanter.

I 2000 blev voksne cikader indfanget fra anden uge i maj til tredje uge i december, hvor man i 2001 kunne indfange voksne eksemplarer fra fjerde uge i maj til anden uge i december.

Nymfer og voksne eksemplarer blev indfanget om foråret i voksende afgrøder og om sommeren i modnende afgrøder, men også i selvsåede kornstande.

Om efteråret fandt man kun voksne eksemplarer i nysåede kornafgrøder.

Det største populationstryk af voksne cikader blev fundet i selvsåede kornstande i september måned med 25 individer pr. kvm i 2000 og 15 individer pr. kvm i 2001.

Andelen af cikader der var smittebærere bestemte man ved, at overføre de indfangede cikader til byg testplanter og de blev rangeret fra 5 til 79% i 2000 og fra 0 til 56% i 2001.

Andelen af smittede individer varierer altså fra år til år.

To indfangne cikader, fundet i modnende vinterbyg inficerede både byg og hvedeplanter med hvede-dværgvirus.

Det vil altså sige, at det samme dyr er i stand til, at opfange begge typer af virus og bringe smitten videre.

Sygdommen går værst ud over vinterhvede.

Græsviruscikadens livscyklus
Der kommer to generationer cikader pr. år.

Den voksne cikade har vinger og derfor kan bestanden nemt spredes.

Figur 5, Skadesomfang i løbet af året, Kilde: jordbruksverket.se

I efteråret sker der en indvandring fra græsmarker til den netop såede vinterafgrøde, hvor cikaderne lægger deres æg, der herefter overvintrer på planterne. Cikaderne vælger først og fremmest de tidligst etablerede marker, hvilket også inkluderer spildkorn på høstede marker.

I foråret ved 50-60 graddage (grundtemperatur 8 ° C), klækkes æggene og nymferne gennemgår herefter fem stadier, før de er færdige, voksne cikader. Nymferne har, trods deres manglende evne til at flyve, en overraskende stor aktionsradius allerede fra de er helt små.

Tidspunktet hvor cikaderne er færdigudviklede afhænger af temperaturen.

I Midtsverige sker det i løbet af ​​juni måned.

Symptomer i vinterhvede
Planter, der inficeres i efteråret, viser som regel ingen symptomer før væksten begynder i foråret. Da vil planten misfarves og det yngste blad vil ofte blive forkortet og misdannet.

Planter der inficeres i foråret, vil først vise tydelige symptomer, når aksene dannes. Aksene vil få svært ved at udvikles og symptomerne ses som dværgvækst og rødfarvede blade. Jo tidligere angreb jo større skade. Der ses som regel først symptomer om foråret, når væksten begynder. Symptomerne kan let forveksles med havrerødsot.

Figur 6, Skader efter angreb af hvede dværg virus, Kilde: jordbruksverket.se

Opdages symptomerne sent, for eksempel i forbindelse med høst, er planterne som regel hårdt angrebne af skimmelsvamp og for det utrænede øje, kan det være let at forveksle symptomerne med stinkbrand.

Figur 7, Eksempel på dværgvækst efter angreb af hvededværgvirus. At skaden ses som en lille “ø” midt ude i marken, kan skyldes, at det er cikadens nymfer, der har været på spil. De kan ikke flyve og må derfor klatre fra plante til plante. Kilde: jordbruksverket.se

Hvad kan du gøre, for at bekæmpe virussen?
Forebyggende foranstaltninger og direkte bekæmpelse (erfaringer fra Midtsverige og Tyskland).

● Undgå tidlig såning. Cikaderne er meget mere aktive, ved de lidt højere temperaturer i efteråret og kan nå at sprede virus, før deres aktivitet falder med temperaturen senere på efteråret. Tidlig såning tiltrækker flere cikader og tillader derved også større æglægning.

● Brug de tidlige sorter. Årsagen er, at disse udvikles hurtigere i foråret end sene sorter og dermed hurtigere vokser forbi den kritiske fase for virusangreb. De største angreb sker på 1-bladsstadiet, hvorfor man ser færre angreb på hurtigt voksende sorter.

● Undgå brak efter vinterhvede. Spildplanter i brak anlagt efter vinterhvede kan sammenlignes med tidlig såning. Sådanne marker har ofte været fuldstændigt inficererede af hvededværgvirus. Både tiltrækker de tidlige planter cikaderne og der kan være smitte i spildplanterne, der kan spredes til resten af marken.

● Undgå tyndt bevoksede marker. I praksis har det vist sig, at de stærkeste angreb optræder i kanterne af marken, kørespor eller dele af marken med sparsomme afgrøder, dette skyldes, at de vingebårne cikader har lettere ved at bevæge sig frem.

● Kemisk bekæmpelse af cikader i efteråret. Forsøg med pyrethroider har vist, at virkningen på virusangreb varierer og sjældent er mere end 60-70%. Den bedste effekt ses ved behandling på bladstadie DC 10.

● Kemisk bekæmpelse i foråret. Bekæmpelse er mulig fra æggene klækkes og til starten af skridning, DC 31. Behandlingsvinduet er smalt og virkning har været svingende i markforsøg.

● Bejdsning med et insekticid, neonicotinoid, har i forsøg vist sig at være meget effektivt.

● Varmt vejr i løbet af efteråret og foråret øger risikoen. Temperaturer under 15 grader i infektionsperioden mindsker angreb.

● Undgå reduceret jordbearbejdning i vinterhvede efter vinterhvede, det er i de ujævnheder, der findes på grund af stubrester, virussen spredes.

● Vær opmærksom på at rajgræs kan være værtsplante og i det hele taget, at virussen importeres fra omkringliggende græsarealer.

Kilder:
Genetic diversity of Wheat dwaerf virus, M. Lindblad, Archives of Virology, 2002
Partial resistance to Wheat dwarf virus in winter wheat cultivars, O. Veisz, 2010
Temporal spread of Wheat dwarf virus and mature plant resistance in winter wheat, M. Lindblad, R. Sigvald, Swedish University of Agricultural Sciences, 2004
The Epidemiology of Wheat dwarf Virus in relation to occurrence of the leafhopper, psammotettix alienus, in Middle-Germany. B. Manurung, W. Witsack, S. Mehner, M. Grüntzig, E. Fuchs, 2004
Vetedvärgsjuka, P. Waern, Jordbruksverket, Växtskyddscentralen i Uppsala, 2010
VETEDVÄRGSJUKA – INTE BARA ETT MELLANSVENSKT PROBLEM, P. Waern, Jordbruksverket, Växtskyddscentralen i Uppsala, 2010

    2019-10-05T14:08:24+00:0026 november, 2015|0 Kommentarer

    Skriv en kommentar