Tidligere var det sådan, at den eneste grund til at dyrke vinterbyg, var den tidlige byghøst til grisefoder. Tidlighed er stadig et argument for vinterbyg. Men efter at udbyttepotentialet er steget væsentligt de seneste år og vinterfastheden er blevet som en gennemsnitlig hvedesort, er vinterbyggens berettigelse steget væsentligt.

Både udbyttepotentiale og vinterfasthed, er bedre i de seksradede sorter. Med den rette gødningsmængde og vækstregulering, er kernestørrelsen også blevet langt bedre.

Vinterbyg er en bedre forfrugt før vinterraps end fx vårbyg og hvede. Det skyldes ikke kun den tidligere såning af vinterraps, men også det faktum, at jorden har hvile i længere tid. Denne hviletid medfører bedre omsætning af planterester, så rapsen ikke skal kæmpe med halmen om næringen.



Vinterrapsen er større og mere udviklet, efter vinterbyg, end efter vinterhvede. Trods samme såtidspunkt.



Vinterraps sået efter vinterbyg, gir 1,3 hkg mere, end efter vinterraps, svarende til en merindtægt på 340 kroner/ha.



Fra andre forsøg, tales der om ca. 200 kilo raps mere, svarende til 500 kroner/ha. Det betyder, at man kan "nøjes med" et mindre udbytte på 4-5 hkg i forhold til en anden-års hvede. Da vinterbyggen gir større mulighed for at etablere vinterrapsen rettidigt (10. august) medfører dette yderligere et merudbytte for hver dag på 45 kilo raps pr. dag. I forhold til fx 25. august vil det medføre et yderligere merudbytte på (15 x 45) 675 kg, svarende til 1.685 kroner/ha. Så forskellen mellem at så raps efter hvede 25. august og efter vinterbyg 10. august kan godt løbe op i 2.000,- kroner pr ha. alt andet lige. Det er en merindtjening, der bør tillægges, som en ekstra gevinst ved at dyrke vinterbyg.

Ikke ukritisk valg af vinterbyg
Meget taler for, at der skal dyrkes mere vinterbyg. Men det kræver, at der er styr på græsukrudtet. Man kan ikke bekæmpe Gold Hejre og Væselhale i vinterbyg. Lige som bekæmpelse af rajgræs, er mere problematisk og kan kræve alternative løsninger.

En høj dosis DFF, efterfulgt af Boxer og Hussar kan dog til dels holde græsukrudt i lave, på grund af byggens hurtige vækst i foråret.

Så vælger du at så i vinterbyg i fx et pløjefrit sædskifte, skal der være styr på ovenstående.

Sortsvalg
Som skrevet tidligere, er jeg tilhænger af seksradede sorter. Hvis du går efter et udbyttepotentiale på 12 tons, kan du ikke høste det i en toradet. Det er der ikke potentiale i akset til.

Vælg sort efter potentiale
Inden valg af vinterbyg sort, er det vigtigt at kende sit potentiale (klima, jord, eget). Indsatsen skal passe til potentialet:





I min verden er Matros færdig og burde være udfaset tidligere. Den har ringe potentiale. Er blødstrået. Er modtagelig for bladplet, skoldplet, meldug og ramularia. Og med et lille udbyttepotentiale.



Herover: Sortsforsøg i Slesvig-Holsten. Bemærk udbyttet i KWS Meridian. 11,5 tons/ha.

Herunder: Forsøg med forskellige forfrugter:



Vinterbyg, sået efter vinterraps (luksussædskifte). 15,4 tons pr. hektar. Så kom ikke og sig, at der ikke er potentiale i vinterbyg.

Tidlig såning og lav udsædsmængde
Vinterbyg har en vækstsæson, der er tre uger kortere, end for eksempel hvede. Derfor er det endnu vigtigere at så vinterbyg tidligt.

Fra 2016 sæsonen kunne vinterbyg også anvendes til opfyldelse af det lovpligtige efterafgrødekrav, ved såning inden 7.september. Denne ordning fortsætter i 2017-sæsonen.

Tidlig såning stiller krav til driftsledelse:
· Så en sort, der er bejdset mod lus, så tidligere angreb modvirkes. Deter bejdsningen har også en effekt mod angreb af agersnegle.
· Lav udsædsmængde 100-120 pl./m2. (65-80 kg/ha)
· Placering af 50-100 kg DAP 18-20 gødning, reducerer risiko for næringsstofmangel i efteråret og forebygger manganmangel.
· Mikronæringsstoffer og kali til sikring af overvintring.
· Effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret. Anvend 0,2 DFF ved såning efterfulgt af Boxer + Hussar.
· Vækstregulering + Orius i efteråret mod trådkøllesvamp.

Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver AgroPro Sjælland