Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, AgroBalance og AgroPro Sjælland

Rapsudbytterne er lave i år mange steder i år. Der meldes generelt om 3-3,5 tons pr. hektar. Dette til trods for gentagne behandlinger mod insekter og svampe. Mange marker er kraftigt angrebet af knoldbægersvamp, til trods for en til to behandlinger med svampemidler.

Måske skal årsagen til de kraftige angreb og dårlige effekter af svampemidlerne findes et andet sted.

En stor del af de danske vinterrapsmarker er angrebet af en virus, forårsaget af lus. På engelsk hedder sygdommen, som virussen medfører TuYV (turnip yellow virus). I mangel på dansk navn for sygdommen, har vi valgt at kalde den TYV, hvilket falder fint i hak med hvad afgrøden gør mod afgrøden. Virussen "stjæler" ifølge udenlandske forsøg mellem 15 og 30 % af udbyttet.

Der er i dette forår, udtaget planteprøver over hele landet, med henblik på at få konstateret omfang af TYV-virus i Danmark. Og resultaterne er nedslående. På nær Skive og nord for, er alle de undersøgte rapsarealer angrebet med TYV-virus. Vi havde en mistanke om dette, allerede tidligt i foråret. De rødviolette blade, er et typisk tegn på at planterne er angrebet af TYV-virus. De rødviolette blade, kan godt forveksles med magnesium- og bormangel. Men analyserne for TYV-virus viste noget andet. De undersøgte planter var 100 % angrebet over hele landet, med undtagelse af det nordlige Jylland, hvor angrebsgraden kun var ca. 20 %. I 2015 blev tilsvarende undersøgelser lavet. Her var angrebene lidt mindre, men tendensen var den samme. Hele landet var ramt af virussen, med undtagelsen Nordjylland.



Efterfølgende i vækstsæsonen blev stængler og senere skulper også rødviolette. Væksten har været reduceret og i mange tilfælde har rapsafgrøderne været "vækstreguleret" til omkring en meters højde. Skulperne er mindre og var mange steder golde, allerede tidligt i skulpesætningen.

TYV'en har efter min opfattelse nedsat planternes immunforsvar. Derved har knoldbægersvamp og skulpesvamp haft bedre forhold til at udvikle sig. Jeg ser en klar sammenhæng mellem de marker, der tidligt viste angreb af TYV og de senere kraftige angreb af knoldbægersvamp og skulpesvamp.

I vore nabolande tager man TYV meget alvorligt. Cruiserbejdse har en hvis effekt. Men eftersom lusene kan sprede sig til planterne hele efteråret, vinteren og endda tidligt på foråret, er cruiserbejdsningen en falsk tryghed. Den eneste sikre måde, at undgå TYV-virus på, er ved at vælge en TYV-resistent sort. På det danske marked findes der til den kommende sæson kun en sort. Architect fra Limagrain, som forhandles af DLF. I England sælges en sort, der hedder Amalie. På det i denne sommer afholdte Cereals, skilte Amalie sig ud ved at være den eneste sort af alle, der ikke havde de typiske rødviolette blade.

Flere steder er Architect nu udsolgt. Cruiserbejdsningen har en effekt. Men skal du være helt sikker på at undgå TYV-virus, skal markerne behandles gentagne gange med et effektivt lusemiddel gennem hele efteråret og frem til vinteren forhåbentligt tar livet af lusene. Da lusene er meget svære, endsige umulige at finde og der findes ikke noget varslingssystem, da angrebene er lokale og uforudsigelige, er gentagne insektsprøjtninger den eneste mulighed for at undgå virussen.



Flere har været fremme med at rapsarealerne skal reduceres. Det er jeg meget uenig i. Vinterraps har været blandt de bedste afgrøder de senere år. En høj stabil afregningspris og en god forfrugtsværdi til hvede, gør fortsat afgrøden attraktiv. Vinterraps skal passes optimalt og udfordringer forudses. Det ved den dygtige planteavler. Det er for det meste planteavlerens og dennes rådgiver, der afgør om rapsen yder 3 eller 6 tons pr hektar. Ofte er den økonomiske indsats ikke væsentlig anderledes. Timing og viden er en afgørende faktor for succes.

Hvis man gør som man plejer, høster man som man plejer. Det er en skam, for efter vi har fået mere kvælstof, må samfundet forvente, at vi også høster mere. Vi skal vise, at vi godt kan klare den udfordring.